Om mig

Mit navn er Rikke.

Jeg er skaberen af Synergi by Barsdal, og det er mig du finder på klinikken.

Jeg tror på, at en krop i balance giver os den bedste forudsætning for at kunne øge vores livskvalitet og få plads og ro til udvikling. Hos mig arbejdes der ud fra en nysgerrighed på at finde ind til der i kroppen, hvor ubalancerne har manifesteret sig og i samarbejde med dig, afspænde og forløse området i kroppen, så vi kan skabe de bedste forudsætninger for at kroppens eget helbredende system kan tage over.
Ofte bruges de mere traditionelle behandlingsformer i jagten på at blive smertefri og indimellem ender vi ud med operationer, fordi der ikke er en vej udenom.
Kroppen husker alt! ALT!!
Derfor er det også enormt vigtigt, at vi går blidt til ubalancen for ikke at stresse nervesystemet til at spænde op og på den måde spærrer vejen ind til der, hvor vi så gerne vi ind, hvor smerten er placeret.

Jeg arbejder med forskellige teknikker og behandlingsformer, og disse er alle med udgangspunkt i blide berøringer og med fokus på at der er tillid mellem mig og klienten, så der skabes ro til at nervesystemet slapper af og giver plads.

Jeg har en bachelor i Pædagogik og har arbejdet særligt med sårbare målgrupper, herunder børn og unge i mistrivsel. Herfra trækker jeg en del erfaring i min viden omkring vores dannelse og identitet, og mit kendskab til nervesystemet reaktion på traumer, hændelser og hukommelse.

Jeg har gennem mange år haft interesse indenfor selvudvikling og på den rejse været omkring en del energiarbejde, og har uddannelse indenfor forskellige alternative områder. Jeg tror på, at den vej vi går igennem livet, bidrager til en vidensbank vi kan trække på, når vi finder vores egen hylde - eller måske mere vores egen kommode. For jeg arbejder også ud fra en filosofi om, at vi ikke skal lade os begrænse - vi har hele verden åben foran os, og det er vores muligheder der ligger lige der, vi skal finde veje igennem og udvikle os.

Hvert menneske er unikt, hvorfor hver behandling sammensættes ud fra et helhedsorienteret perspektiv, således din krop tilbydes de bedste forudsætninger for at genopbygge sin balance.
Jeg bestræber mig løbende på, at vedligeholde og udvikle mine kompetencer som behandler, således du altid kan opnå den bedst mulige behandling hos Synergi by Barsdal.

Jeg glæder mig til at tage imod dig i klinikken!
Kærligst Rikke